Annonce

Annonce

Svar: Skiftende dagsrutine


7. juni 2020

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og velkommen til - det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen, og det er dejligt, at du også har min bog om børn og mad, tak :)

Da jeres datter er født 6.5 uge før tid, så er det nødvendigt at korrigere lidt i forhold til hendes behov for søvn, og de krav I kan stille til hende, ligesom det i forhold til mad, kan være en god idé at finde en "mellemalder" at gå ud fra. Det betyder, at hun skal ses som et 5.5-6 måneders barn og ikke en pige på 7 måneder - heller ikke selvom hun udvikler sig super godt og ikke har nogen tegn på "mén" af den tidlige fødsel (hvilket er super dejligt!) :)

Det betyder, at hun stadig har brug for brystet ca. 6 gange i døgnet, og at hun sandsynligvis vil trives med en rytme med 3 lure. Og det lyder faktisk som om, at hun netop følger dette. Det betyder også, at I nok er nødt til at være lidt fleksible i forhold til hendes rytme, da dagene godt kan variere, og tidspunkterne dermed variere - så nogle dage sover hun måske den længste lur om formiddagen og andre dage er det middagsluren som er længst, og så må det være sådan - også selvom tidspunkterne for mad og mælk så rykker sig...

Det er hendes stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen, og I må gerne begynde at starte dagen til fast tid. Det vil sige, at hvis hun ikke vågner af sig selv om morgenen, så må I faktisk gerne vække hende der for på den måde at sikre, at hun kommer op på et tidspunkt, hvor dagen ikke pludselig skrider for jer. Det lyder som om, at hun vil trives med en stå op tid omkring 6.30, så hvis hun ikke vågner af sig selv der, senest kl 07, så må du altså gerne begynde at rumstere lidt rundt omkring hende, trække gardinet fra, så der kommer lys ind i soveværelset osv. så hun på den måde hjælpes til at finde ud af, at dagen er ved at begynde.

De fleste børn begynder i 7 måneders alderen at kunne nøjes med 4 amninger i døgnet og disse ligger ofte godt tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at amningerne formiddag og eftermiddag forsvinder og i stedet erstattes her af et mellemmåltid og vand af kop. Du fortæller, at hun nogle dage kan ammes lidt før dagens første lur og andre dage ikke - og jeg tænker, at det måske er hendes egen måde at sige fra overfor amningerne på. Det passer jo med hendes reelle alder, og det er rigtig fint. Det er naturligt svært helt at vide, hvornår hendes behov skal ses som den reelle alder eller den korrigerede alder, og derfor har hun brug for større fleksibilitet :)

Du skriver også at tidspunktet for hendes frokost skifter meget, så nogle dage er det kl 11-12 og andre dage først kl 14, da hun bliver ammet til lur, så du sikrer hende mælk nok.. men du må faktisk meget gerne give hende frokost dagligt f.eks. omkring kl 11 og så stadig amme hende før middagsluren kl 12... Det vil i hvert fald være rigtig godt at give hende tilbuddet om brystet, og du skal netop forsøge at holde mængden af skemad på et niveau, som levner plads til mælken i maven. Det er bedre, at du giver hende ¾ dl mos og hun derefter tager imod brystet, end at du giver hende 1.5 dl. mos og hun afviser brystet eller ikke drikker nok. Det lyder som om, at du er opmærksom på netop dette, hvilket er super :)

Du skal naturligvis holde øje med hendes bleer og på den måde sikre dig, at hun får væske nok. Hun skal stadig have tunge tissebleer og urinen må ikke være gul og koncentreret. Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe rytmen sådan, at hun tilbydes skemad og lidt mad i hånden, når hun vågner, sammen med vand af kop, og så ammer hende, før hun skal sove. På den måde sikrer du bedst balancen mellem både skemad og væske.

Det er helt normalt for hendes alder, at hun om aftenen kan virke lidt overtræt og derfor grædende, ligesom det er helt normalt, at hun har svært ved at koble fra, finde ro og sove sammenhængende. Du skal dog være opmærksom på, at det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at arbejde på, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Du skriver, at om aftenen falder hun ofte i søvn ved dit bryst, hvorefter hun løftes over i sin seng - og det kan godt være forklaringen på, hvorfor hun har svært ved at sove sammenhængende.

Vi har alle sammen mange små opvågninger under vores søvn, vi vågner lidt op, retter på dynen, skifter stilling osv. og vi registrerer her at alt er, som da vi faldt i søvn. Det er derfor vigtigt, at jeres datter når at følge med i, hvor hun puttes. Hvis hun falder i søvn i din favn og flyttes sovende til sin seng, så vil hun vågner op, opleve at hun ligger et andet sted og det kan være utrygt for hende. Derfor bør du putte hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal ikke puttes vågen, men flyttes fra din favn og ned i sengen lige der, hvor hun næsten sover men dog registrerer at hu bliver flyttet. Hun er godt fyldt af ...


Annonce

... mælk i maven og er helt slap og rolig, parat til at sove, og du kan så stå ved hende, holde dine hænder på hende og med din nærhed lulle hende ind i søvnen - men i sengen og ikke i din favn. Det lyder lidt som om, at I om aftenen enten putter hende, når hun sover for dybt eller er for vågen.. Du skal forsøge at flytte hende fra dig der hvor hun er døsig...

Du må meget gerne også øve dette om dagen, så hun efter amning puttes i sin barnevogn uden at falde i søvn med bryst eller favn, men forbinder sin barnevogn med stedet, hvor hun sover, og du om dagen derfor også øver afstand mellem jer i forbindelse med søvn... I løbet af få uger, så vil amningerne formiddag og eftermiddag som sagt forsvinde og blive erstattet af mellemmåltid i stedet og på den måde vænnes hun også til at sove uden bryst og favn om dagen...

Det vil være fint at erstatte brystet med en sut, evt. koblet til en klud, som måske dufter lidt af dig, da det kan gøre det lettere for hende at finde ro og komme videre i søvnen. Det er rigtig fint på den måde at bruge en sutteklud og hun må også gerne få suttekluden et par gange i løbet af natten, men pas på ikke at vænne hende til at den skal i munden hver time.. :)

Det kan nogle gange være en god idé at amme sen aften f.eks. kl 23-24, hvis du selv kan holde dig vågen så længe og derefter arbejde på, at hun sover uden brystet til næste morgen tidlig kl 05. Der er dog nogle børn, som trives bedst med at blive ammet f.eks. kl 01 og på den måde spiser bedre, og det må hun naturligvis også gerne, hvis det passer jer og det fungerer :) Når hun bliver 8-9 måneder (korrigeret) vil det være rigtig fint at skære ned til 3 amninger i døgnet og det vil her ofte være amningen kl 05, som fjernes. Derfor kan det godt være, at jeres datter vil trives med en amning kl 01 også på dette tidspunkt...

Nogle gange kan man, især omkring 6 måneders alderen, opleve at børn vågner op ca ½ times tid efter de er puttet og søger brystet igen - og her kan man med fordel forsøge at amme af to omgange, før I putter hende. Det vil sige, at du ammer hende, skifter hendes ble osv. så hun vågner op til dåd igen - ammer hende igen - og først derefter putter hende til natten, det kan faktisk nogle gange gøre en forskel om aftenen og kan også være et forsøg værd hos jer.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes som nu og sover videre hos jer...indtil ca. 6.30, hvor dagen så begynder...

Morgen 7-8: Havregrød, evt. lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop

Ammes (tilbydes brystet) og puttes til dagens første lur ca. 8.30.. om en månedstid erstattes denne amning af et mellemmåltid og vand af kop. Hvis hun har afvist brystet inden og virker tørstig, når hun vågner, så må du naturligvis gerne give hende en ekstra amning her, så du sikrer hende væske nok. Korrigeret er hun jo kun knap 6 mdr :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11: Grøntsagsmos og der begyndes med kød/fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 12 som nu.

Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden eller lidt grød med frugtmos som toppng, vand af kop.

Ammes og puttes til dagens 3. lur - denne amning forsvinder også om en lille måneds tid, men lige nu er det rigtig fint, at du ammer før powernappern

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.

Hygger, leger, gøres klar til natten med "numse-fest" som nu :)

Ammes, skiftes så hun vågner op til dåd, ammes igen og puttes så ca. kl 19.30-20... Tidspunktet afhænger naturligt af, hvornår hun er stået op fra dagens 3. lur

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.

Du behøver normalt ikke være urolig for hendes indtag af calcium/kalk. Når du ammer mindst 3-4 gange dagligt, så bliver hendes behov for kalk ofte dækket rigtig fint, ud over amningerne får hun jo også mere og mere rigtig mad, som også dækker hendes behov. Hun vil også få kalk via grove grøntsager som kål og broccoli, ligesom forskellige gryn indeholder kalk, og også fisk som f.eks. sild indeholder kalk. Jo mere varieret hendes kost gradvist bliver, jo mere vil hendes behov for f.eks. kalk naturligt blive stillet, selvom antallet af amninger skrues ned. Almindeligt drikkevand indeholder også kalk, men mængden kan dog variere en del :)

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det giver lidt idé om, hvad I kan arbejde videre med hos jer lige nu :) Det lyder som om, at lillepigen er rigtig godt med og har en god appetit hold endelig fast i hendes glæde ved mad :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce